> . Om osOm KlubbenFaciliteterPersonerForsiden
Som medlem af Lyngby-Taarbæk Rideklub kan du benytte alle de faciliteter, Rideklubben ejer, lejer eller får stillet til rådighed.

STORT RIDEHUS
måler 20x40 m. Alle ridehuse og ridebaner kan benyttes, når der ikke er undervisning af ridehold (se bilaget "Ridehold" på siden INDHOLD).
I ridehusets dommerrum er der et musikanlæg, så vi kan ride til musik i både ridehuset og på den udendørs dressurbane.



LILLE RIDEHUS kan også benyttes til longering og løs hest, når der ikke rides.


DRESSURBANEN
må kun benyttes til almindelig ridning. Der må ikke springes eller longeres.



SPRINGBANEN
er primært til springning, som kun må foregå, når en af stedets undervisere er til stede. Hvis der ikke springes på banen, er almindelig ridning tilladt.

SKOVBANEN består af to sandfolde, som kan benyttes til løse heste og til longering.
SKRIDTMASKINEN må kun benyttes af de heste, der er tilmeldt og betalt for. Anvendes maskinen uden aftale opkræves et gebyr på 1 måned.

ROTUNDEN bag skridtmaskinen må kun benyttes til longering.

SANDFOLDE (firkantfolden og trekantfolden) er indtil klokken 14 forbeholdt personalet. Hvis hegn eller led beskadiges, skal det straks meddeles på kontoret.

GRÆSFOLDE på den østlige side af vejen er forbeholdt de privatopstaldede heste. Foldene må først tages i brug, når det er meddelt på opslag i rytterstuen. Det vil også fremgå hvilke heste, der benytter hvilke folde.




Til medlemmernes rådighed har vi en RYTTERSTUE og et OMKLÆDNINGSRUM med opbevaringsbokse.